Få lavet en synsfeltscreening hos Hasseris Optik i Aalborg

En synsfeltscreening er en ekstra kontrol af dit syn, så du er sikker på at alt er, som det skal være. Øjets nethinde består af op til 120 mio. sanseceller, som sender hjernen synsindtryk. Sommetider stopper nogle af disse celler med at fungere. Dette er ikke nødvendigvis et problem, da hjernen godt selv kan kompensere til en vis grad. Men hvis mange celler stopper med at fungere, kan det resultere i blinde pletter, hvilket ofte er et tegn på grøn stær, som kan lede til blindhed, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Det er derfor altid en god idé at få lavet en synsfeltscreening, hvis du har den mindste mistanke om, at der er noget galt.

Sådan foregår en synsfeltscreening

En synsfeltscreening tager kun omtrent 15 minutter, og er derfor hurtigt overstået. Screeningen laves med et computerstyret måleinstrument, hvor du skal se igennem en åbning på instrumentet. Under testen vil lysprikker komme frem på indersiden af skærmen. Når du ser en lysprik, skal du blot trykke på en knap. Herefter kan optikeren vurdere dine resultater og se om, du har nogle problemer, der skal undersøges nærmere.